Siumuts næstformand stopper

Jørgen Wæver Johansen stopper som næstformand i Siumut.
Foto © : Kommune Kujalleq & Qeqqata Kommunia
22. juli 2017 19:29

Han har meddelt, at han ikke genopstiller til næstformandsposten, når Siumut holder landsmøde i Sisimiut i næste uge. Det skriver Sermitsiaq.AG

Jørgen Wæver Johansen har været næstformand siden landsmødet i oktober 2014, men nu er tiden inde til at bruge tiden på andet end politik.

- Jeg har en række ambitioner, som jeg gerne vil give en chance for at udleve. Jeg har nogle selskaber i samarbejde med Svend Hardenberg, som vi håber at kunne udvikle til noget større, end de er i dag. Det gælder for eksempel flaskevandet Imivik fra Lyngmarkskilden i Qeqertarsuaq, siger Jørgen Wæver Johansen til Sermitsiaq.

LÆS OGSÅ Kim Kielsen er en stærk leder

Udover næstformandsposten i Siumut har Jørgen Wæver Johansen været borgmester i Kommune Kujalleq. Men ved kommunalvalget i april i år mistede han posten til partikammeraten Kiista P. Isaksen.

Ved landsmødet i Sisimiut i næste uge er der kamp om formandsposten. Både nuværende formand Kim Kielsen og tidligere naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq stiller op.

LÆS OGSÅ Wæver stolt over Siumut-fremgang