Sisorarfiit-fyring til 600.000 kroner skal endnu engang i retten

Fonden bag Skiliften Sisorarfiit i Nuuk har valgt at anke en dom for uretmæssig fyring af en medarbejder gennem 25 år.
Skrevet af Jonas Fievé
03. november 2017 13:22

Tidligere i år blev skiliften dømt til at betale en godtgørelse på 600.000 kroner til en tidligere driftsleder, som blev fyret i 2016, efter et filmhold henvendte sig til fonden bag skiliften.  

De mente, at driftslederen opførte sig truende og aggressivt overfor filmholdet, der arbejdede i området, og det førte kort efter til, at manden blev fyret fra sin arbejdsplads, hvor han havde været ansat siden 1991.

LÆS OGSÅ Fond skal betale stort beløb til fyret driftsleder

Retten i Grønland kom dog frem til, at det ikke var nok til at fyre en ansat. Men sagen slutter ikke der. Sisorarfiit har nemlig valgt anke dommen til Landsretten, som skal behandle sagen den 28. november 2017.