Qulaarpaa SIK: Lad Grønland køre med underskud

Pengene fosser ud af kassen. Et underskud på omkring 50 millioner bliver nu vurderet til at blive på mellem 225 og 240 millioner kroner.

Fremtiden byder på stigende udgifter og indtægterne kan ikke følge med som det er nu.

Det lyder skidt, men det er ikke alle, der ser sort på fremtiden.

Det går fint

- Man snakker jo meget om, at Grønland har det af H til med hensyn til økonomien. Sådan ser jeg ikke på det, siger formand i SIK, Jess G. Berthelsen.

Han er glad for, at Naalakkersuisut er villige til at lave underskud på finanserne.

- Der er jo mange der siger, at der skal være balance i finansloven, at den skal give overskud. Men hvad nytter det, at vi har overskud på finansloven, såfremt at dem der bruger den, vores medlemmer, ikke har det godt.

- Derfor synes jeg ikke der er noget i vejen for, at man laver en finanslov med underskud. Det der er vigtigst for os er, at vores medlemmer har til dagen og vejen. Og det mener jeg ikke de har pt, siger Jess G. Berthelsen.

Meget smal grænse

Formanden for Økonomisk Råd Torben M. Andersen gør det også klart, at det kan være i orden, at kører med underskud nogle år, men det er en fin balance.

- Nu har det jo kørt med minus og kommer til at kører med minus i 2014. Der er en meget smal grænse for hvordan man kan kører det her, og den grænse bliver jo selvfølgelig endnu smallere, når det er at man ikke har de her reform ting på plads, fordi så er det, at der både er underskud nu, og også i fremtiden.

- Og det gør jo, at det også kan være svært at finansiere det her underskud, siger Torben M. Andersen.

Ingen reformer intet overskud

Problemet er nemlig, at uden reformer er der ikke andet end tilfældigheder til at sikre økonomien fremadrettet. Faktisk kan det i det hele taget kan vise vanskeligt at låne penge til at kører med underskud.

- Man kan sige, at det man ikke er kommet frem med reformer og har fået lagt en holdbar økonomisk kurs det gør det meget svært at fører den form for økonomisk politik, fordi det er jo egentligt, at man så at sige låner lidt i de dårlige år, imod så at betale tilbage i de gode år, men når man så ikke har sikret sig, at der vil være nogle gode år, hvor man kan betale tilbage så kan det være en meget risikabel økonomisk politik, siger Torben M. Andersen.

Vigtigst at folk har det godt

Jess G. Berthelsen gør det også klart, at han ikke mener, at man skal kører med fast underskud. Men så længe der på sigt bliver overskud mener han, at det er ok at køre en årerække med minus på finanserne.

- Hvis det kan gøre, at vores medlemmer har det lidt bedre. Så er jeg tilfreds, siger Jess G. Berthelsen.