SIK: Folkeafstemning vil overflødiggøre Inatsisartut

SIK mener, at man skal stole på politikerne og lade dem beslutte om der skal udvindes uran eller ej.
SIK, Jess G. Berthelsen
Foto © : KNR
02. maj 2016 07:52

En folkeafstemning om uran vil ifølge SIKs formand Jess G. Berthelsen overflødiggøre Inatsisartut.

Arbejderbevægelsens formand kritiserer i sin 1. maj tale, at det trækker ud med at få gang i mineraludvindingen, og han kan slet ikke forstå den seneste tids debat i Inatsisartut om, hvorvidt en folkeafstemning skulle være nødvendige i forhold til udvinding af uranholdige mineraler.

- Vi kræver fra SIK’s side, at vores demokratisk valgte politikere, som vi stolede på og som vi selv valgte, at de skal arbejde for at skaffe varige arbejdspladser. For hvis vi hver gang skal spørge befolkningen, når vi skal starte noget nyt, hvad nytte har vi så af valg? Hvornår skal der skabes noget nyt? Hvis det er på den måde, så stoler vi ikke på vores folkevalgte. Hvorfor skal vi så til valg, hvorfor er der partier? spørger Jess G. Berthelsen.

Ønsker højere løn og færre tilkaldte

Arbejderformanden kritiserer også, at prisstigningerne på fisk kun er kommet fiskerne til gode og ikke har resulteret i tilstrækkelige lønstigninger for arbejderne.

- Det er samfundets naturressourcer; den store prisstigning på fisk og rejer må på samme måde kunne gælde for vores medlemmer, som forarbejder fiskene ved at give dem lønforhøjelse på 100%, siger han i sin tale.

Læs også Jess G. Berthelsen: Der er stadig sager at kæmpe for

Herudover langer Berthelsen hårdt ud mod tilkaldt arbejdskraft og pegede særligt fingre af de to store supermarkedskæder.

- Og der er kun to muligheder; vores uddannelsessystem må være dårligt, eller tilkaldt arbejdskraft sker unødvendigt på grund af kammerateri, lyder det fra Berthelsen.