Foto: KNR

Qulaarpaa SIK ønsker uraneksport

Grønlands indtægter består primært af støtteordninger og fiskeri. Derfor mener SIK at det er på tide at stoppe alle tanker om tolerancer på uran.

Uran eksport skal gøres kommercielt og alle idéer om grænser for uranholdighed skal kastes bort. Det mener formand for arbejderbevægelsen SIK, Jess G Berthelsen.

- Jeg håber vitterligt og tror på, at Kvanefjeldet vil åbne om tre, fire år. Det vil skabe så mange arbejdspladser her i landet. Det vil skabe vækst, siger Formand i SIK, Jess G. Berthelsen.

Han ser et stort potentiale i eksporten af uran.

Vil handle med uran

- Jeg mener også, at man skal ind og kigge på, om man kommercielt kan handle med uran.

Der er ingen tvivl om, at uran spørgsmålet i den grad splitter befolkningen her til lands.

SIK bossen er dog blevet overbevist om det fornuftige ved eksport af uran. Han mener såmænd, at man vil gøre verden en tjeneste.

- Dem der vil bruge atomkraft ude i verden, som er ren energi, skal nok sørge for at få fat i uran i Australien eller Canada. Og hvis vi på nogen måde kan være med til at skabe grønnere energi og en grønnere verden, så synes jeg også det er en af de ting, man vitterligt skal kigge på.

Vil ikke have grænseværdi

Derfor er Jess G. Berthelsen heller ikke i tvivl. Det vil være en fejl, at indføre en grænseværdi for uranholdighed.

- Jeg synes, at vi skal helt væk fra, at vi siger, at der skal være en hvis grænse. Hvad nu hvis vi finder et eller andet stort med sjældne jordarter. Skal vil så bare kigge på det, uden at gå i gang. Derfor mener jeg, at det er lidt farligt at sætte grænser for, hvor meget uran, der må være, siger Jess G. Berthelsen.

Kommentarer


 

Sider