Sidste års finalister er klar

Samtlige ti hold til herrernes slutrunde i fodbold er klar. Begge finalister fra sidste år G-44 fra Qeqertarsuaq og B-67 fra Nuuk er klar.
Skrevet af Noah Mølgaard
30. juli 2012 07:00

GM slutrunden i fodbold bliver fløjtet igang på søndag i Ilulissat og de sidste kvalifikationskampe blev spillet i går søndag. Der kan komme meget tætte kampe, som også allerede er set i kvalifikationskampene.

Diskobugten er repræstenteret af tre stærke hold. Sidste års mestre fra G-44 fra Qeqertarsuaq og Kugsak 45 fra Qasigiannguit har spillet uafgjort 1-1 i mellemrunden. Det tredje hold fra Diskobugten er værterne fra Nagdlúnguak, der ikke formåede at kvalificere sig sidste år. De har nu forberedt sig grundigt til slutrunden på hjemmebane.

Sidste års finalister fra B-67 fra Nuuk, der tabte i finalen efter straffesparkskonkurrence er klar igen til slutrunden. Og de får føljeskab af SAK fra Sisimiut.

Sydgrønland bliver repræsenteret af Eqaluk 54 fra Tasiusaq og Nagtoralik fra Paamiut, mens Østgrønland bliver repræsenteret af ATA fra Tasiilaq.

FC Malamuk fra Uummannaq og U-83 fra Upernavik er også klar til slutrunden.

Der er endnu ikke foretaget lodtrækning til puljerne.