Sermersooqs ældre kan se frem til hjemmehjælp døgnet rundt

Kommunens ældre i Nuuk og Tasiilaq kan se frem til mere hjemmehjælp.
Skrevet af Kenneth Elkjær
14. december 2017 07:05

Morgen, middag og aften. Og nu også i nattetimerne. Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har afsat 2,5 millioner kroner i 2018, som skal udvide hjemmehjælpen til døgnets 24 timer.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

De 2,5 millioner kroner skal bruges på to sundhedsassistenter og en sundhedshjælper i Nuuk. I Tasiilaq skal pengene bruges til en sundhedsassistent og en sundhedsmedhjælper.

LÆS OGSÅ Nu har de ældre i Qaqortoq fået et sted at være

De nye muligheder glæder naturligvis formanden for Udvalget for velfærd og arbejdsmarked, Charlotte Ludvigsen.

– Det at vi kan tilbyde hjemmehjælp døgnet rundt giver en god tryghed for os politikere, men selvfølgelig også for vores ældre borgere. Det er glædeligt, at vi kan tilbyde de ældre bedre forhold, siger udvalgsformanden.

LÆS OGSÅ Højt sygefravær på ældreområdet koster millioner

LÆS OGSÅ Nyt projekt sætter fokus på livet som ældre