Sermersooq til kamp mod unødigt affald

Færre cigaretskodder og mindre affald i gader og natur. Det er håbet, efter at kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har besluttet at gøre noget ved det stigende problem med affald.
Foto © : KNR
Skrevet af Karsten Sommer
27. august 2015 15:31

Det sker blandt andet ved, at der bliver sat kummer op til cigaretskodder på opholdsområder som for eksempel parkeringsplader og ved udsigtsposter i naturområder. Og der bliver også sat flere skraldespande op ved busskure og lygtepæle, fortæller kommunen.

Læs også Forbrændingsanlægget i Nuuk under større renovering

Formand for Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, Malene Lynge fra IA, glæder sig over, at det nu bliver nemmere for borgerne at komme af med deres affald:

- Efter at der er indført rygeforbud indendørs de fleste steder, er eksempelvis cigaretskodder blevet ekstra tydelige i bybilledet.

Læs også Ny uddannelse om affaldshåndtering

- I forvejen flyder der affald mange steder i by og natur. Så vi ser frem til, at skraldespande og kummer til cigaretskodder nu bliver mere synlige i det offentlige rum, siger Malene Lynge til kommunens hjemmeside, og fortsætter:

- Det giver en kortere og nemmere vej til at komme af med både stort og småt affald de rigtige steder. 

Læs også Stor tilslutning til Store Oprydningsdag i Nuuk