Sermersooq skal rumme flere chefboliger

Kommuneqarfik Sermersooq vil øremærke flere boliger til kommunale chefer i Nuuk.
Foto © : Kim Andersen/KNR
Skrevet af Inge S. Rasmussen
18. januar 2017 10:37

Konkret drejer det sig om 14 boliger, hvilket er otte flere end det er tilfælde i dag, som kommunen fremover skal kunne tilbyde nuværende og kommende chefer. Det fremgår af dagsordenen for økonomiudvalgsmøde i dag, onsdag. Det skriver avisen AG.

Den udvidede boligpulje er led i kommunens strategi om at tiltrække op mod flere tusinde nye medborgere i Nuuk frem mod år 2030.  

Også de øvrige byer i Kommuneqarfik Sermersooq skal kunne tiltrække uddannet arbejdskraft, særligt på det sociale område, som socialrådgivere, familievejledere og social- og sundhedsassistenter.

Ifølge AG foreslår forvaltningerne i kommunen, at der blive tale om goder blandt andet i form af ugentlig motion i arbejdstiden og faglig sparring med kolleger i Nuuk.