Satspuljeforhandlinger i Danmark er brudt sammen

Forhandlingerne om de kommende års satspuljemidler i Danmark, som kan få betydning for socialt udsatte grønlændere i landet, er brudt sammen.
31. oktober 2016 11:20

Det sker, da de røde partier i forligskredsen og regeringen er uenige om, hvilke grupper i det danske samfund, der skal være omfattet af pengene.

Regeringen mener, at grupper som for eksempel patientforeninger og handikaporganisationer skal kunne modtage satspuljemidlerne. Men i oppositionen mener man, at det er at gå væk fra den oprindelige tanke bag pengene, som sigter mod socialt udsatte grupper.

LÆS OGSÅ Tilskuds-kniv rammer udsatte grønlændere

Uenigheden har fået oppositionen til at melde afbud til forhandlingerne på sundhedsområdet.

Ifølge regeringens udspil skal projekter for socialt udsatte grønlændere i Danmark indgå i satspuljeforhandlingerne.

Der er cirka en milliard kroner afsat i satspuljen.