TAKSØE-RAPPORT Satellitovervågning af Grønland koster 1-2 milliarder

På Danmarks Tekniske Universitet, DTU, ser seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen meget positivt på det fremsyn, men uanset, hvem der skal betale, bliver det dyrt, siger han til DR’s P1 Morgen.

- Hvis man skal have til et helt dedikeret kommunikationssystem via satellitter i Arktis, skal man have mindst to satellitter i kredsløb og helst en enkelt eller to i reserve, og så er vi oppe i en milliardinvestering.

- Det er noget med en til to milliarder, siger Jens Olaf Pepke Pedersen til DR.

Læs også TAKSØE-RAPPORT Styrk Forsvarets indsats i Arktis

Læs også OVERBLIK Se Taksøe-rapportens Arktis-fokus her

Satellitterne skal bruges til at holde øje med, at der ikke sker krænkelser af det store grønlandske luftrum og land, hvor overvågningen p.t. er meget sporadisk. Samtidig vil de kunne løfte den almindelige borgers internetløsning betydeligt.

- Det vil ikke bare løse Forsvarets udfordringer med at kommunikere, men det vil også give en stor mulighed for det grønlandske samfund at man pludselig fik adgang til meget billigt bredbånd og billig kommunikation, siger seniorforskeren.

Regningen kan deles med fx Norge eller Canada, som har lignende satellitplaner. Og så har satellitterne en holdbarhedsdato på 10-15 år, så det er ikke hvert år, der skal afleveres 1-2 milliarder kroner i en kasse, som bliver sendt på himmelflugt.

Hør hele interviewet med Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker på DTU Space, her.