Sara Olsvig kræver svar om NunaOil
Helt præcis hvilke krav har Naalakkersuisut stillet til selskabet, som førte til bestyrelsens afgang, og fremkom kravene efter valgets udskrivelse, spørger Sara Olsvig igen.
Den fungerende formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, har efter valgets udskrivelse indkaldt partierne til to møder.
- Men vi har stadig ikke fået svar på vores spørgsmål, og det bekymrer os. Vi blev lovet en orientering som endnu ikke er fremsendt, skriver IA-formanden.
- Vi er enige i, at hvor der kan spares, skal der spares. Det gælder også i NunaOil. Men at ændre i selskabets økonomi uden for lovens rammer og uden en forudgående politisk drøftelse er vi imod.
- Et forretnings-Naalakkersuisut skal respektere demokratiets spilleregler. Det skal være slut med lyssky regeringsførelse. Vi kræver klare linjer, fastslår Formanden for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig