Efter hundemassakre: Samtlige partier lover at stramme våbenloven
Grusomt og modbydeligt.
Sådan er reaktionen fra mange, efter at ti slædehunde blev skudt og dræbt på en ø nær Qasigiannguit i sidste uge.
Politiet mener, at tre unge under den kriminelle lavalder står bag massakren. Politiet mistænker børnene for at have stjålet en jolle og tre rifler i havnen, hvorefter de er sejlet ud til hundene.
Sagen puster liv i en efterhånden langstrakt debat, som handler om, hvorvidt den grønlandske våbenlov skal strammes, så det bliver sværere for uvedkommende at få fat i våben og ammunition.
Ifølge departementet for fiskeri og jagt er det forventningen, at politikerne i Inatsisartut skal tage stilling til spørgsmålet om opbevaringen af våben ved forårssamlingen 2024.
Allerede nu lover samtlige partier dog, at loven skal strammes.
Det skal være sværere at få fat i skydeklare våben
Politikerne har indtil nu diskuteret, om det skal være et krav, at rifler og andre skydevåben skal opbevares i et våbenskab eller som minimum udstyres med en såkaldt aftrækkerlås.
Mens et våbenskab vil gøre det sværere for uvedkommende at få fingrene i et våben, vil en aftrækkerlås gøre det sværere at bruge våbnene, hvis de falder i de forkerte hænder.
- Våben er farlige. Derfor er det vigtigt, at de håndteres på en måde, så alle kan føle sig sikre. Det er vigtigt, at den nye våbenlov giver mening i praksis. Derfor er vi ikke for våbenskabe, men derimod låse på våbnene. Det kunne have forhindret en ulykke som den i Qasigiannguit, siger Nivi Olsen fra Demokraatit.
De tre rifler, som blev brugt til at dræbe hundene ved Qasigiannguit, blev ifølge politiet stjålet fra en jolle i havnen. Det får dog ikke Demokraatit til at mene, at det fremover skal være krav, at riflerne skal tages med hjem, når man forlader sin jolle.
Dermed er partiet på linje med Naleraq, der mener, at det er nødvendigt, at man i lovgivningen tager hensyn til den virkelighed, som er rundt om i landet. For eksempel dur det ikke, at riflen er låst, når man bor et sted med isbjørne, hvor man skal kunne handle hurtigt i nødværge.
- Vi skal lave løsninger, som passer til det enkelte sted. Men våben skal naturligvis opbevares på en måde, så man ikke umiddelbart kan få fat i dem og bruge dem med det samme. Det kan ske ved at magasinet og våbenet opbevares adskilt, men man kan også forestille sig andre løsninger, siger Jens Napãtôk’, der er politisk ordfører for Naleraq.
Atassut er ikke længere så skeptisk
Da KNR senest skrev om våbenloven, var det kun Atassut, som var skeptiske overfor en stramning.
Dengang sagde formand Aqqalu Jerimiassen:
- Man kan snakke om at aflåse sine skydevåben, men jeg ved ikke, om det er nødvendigt. Vil et flertal have det, respektere jeg det, men jeg synes ikke, vi behøver nogle stramninger. Aftrækkerlåse hjælper ikke, fordi hvert våben allerede har en sikkerhedsknap.
I dag kommer der dog andre toner fra Atassut, som er positive overfor en stramning af våbenloven.
- Det er mest realistisk, at våbnene skal have en aftrækkerlås. Vi mener ikke, at våbenskabe er en god løsning. Vil man opbevare sin riffel i båden, skal der også stilles krav om, at de er i et aflåst rum, siger Aqqalu Jerimiassen.
Den store politiske opbakning til aftrækkerlåse på skydevåben hænger ikke kun sammen med drabet på de ti slædehunde i Qasigiannguit.
I flere år har der nemlig været et pres fra blandt andet Grønlands Politi, som mener, at flere vådeskudsulykker og selvmord med skydevåben kunne være undgået, hvis det var sværere for folk at få adgang til våbnene.
Sidste år viste politiets egne tal, at der har været 14 vådeskudsulykker og 67 selvmord med skydevåben siden 2015. Ud af de 14 vådeskudsulykker er tre børn eller unge under 18 år. Tallene beror på en manuel gennemgang, hvorfor de kan være behæftet med usikkerhed.
Politiet opfordrer derfor til et krav om opbevaring af skydevåben, så børn og uvedkommende personer ikke benytter sig af skydevåbnene.
Naalakkersuisut bakker op om stramning
De to regeringspartier Inuit Ataqatigiit og Siumut er også klar til, at våbenloven bliver strammet.
Til KNR har naalakkersuisoq for fisker og fangst, Karl Tobiassen (S), tidligere udtalt, at man arbejder for, at loven skal strammes.
- Det er målet, at for eksempel aflåsning og sikring af skydevåben skal inkluderes i den kommende våbenlov.
Naalakkersuisut har dog endnu ingen officiel holdning til, hvilke krav man vil stille til opbevaring af våben. Det vil først blive klart, når spørgsmålet efter planen skal behandles til forårssamlingen næste år.
Det bliver også først til den tid, at Siumuts Inatsisartut-gruppe vil komme med deres holdning til opbevaringen af skydevåben.
- Vi mener, at der er brug for en stramning, men hvordan det nøjagtigt skal gøres, vil vi vente med at tage stilling til. Det er vigtigt, at man tager hensyn til de områder, hvor mange lever af fangst. Her er et krav om våbenskabe måske en dyr løsning for fangerne, siger Anders Olsen fra Siumut og fortsætter:
- Så er det mere interessant med aftrækkerlåse, som er en billig, fleksibel og simpel løsning.
Det har ikke været muligt for KNR at få en udtalelse om våbenloven fra Inuit Ataqatigiit. I december sagde partiet dog, at de er positive overfor et krav om aftrækkerlåse på skydevåben.
- Våbnene kan opbevares låst, og det er nemt at låse dem inde. Ligesom når vi opbevarer nøglerne til bilerne eller huset, lød det dengang fra Hans Aronsen fra Inuit Ataqatigiit.
Naalakkersuisut afviste i december 2022 at indføre en midlertidig lov om opbevaring eller aftrækkerlåse i Grønland.
Grønlands våbenlov er fra 1992 og har stået uændret siden.
