Katsorsaavik Nuuk har årligt omkring 75 personer i behandling for alkoholisme, hashmisbrug og ludomani. Det seneste år har cirka 10 af dem været hashmisbrugende vordende eller nybagte mødre samt i nogle tilfælde deres pårørende. En del af dem bliver henvist via sundhedsvæsnets projekt 'Tidlig indsats over for gravide familier':

- Der bliver flere og flere - også på grund af henvisningerne. Det oplever jeg, siger Grethe Kramer Berthelsen, der driver misbrugsbehandlingscentret.

Hun tilføjer, at man derudover godt kan regne med, at mørketallet på dette område er højt.

Ifølge Grethe Kramer Berthelsen, som har mere end 13 års erfaring som misbrugsbehandler, er der et tydeligt mønster i, hvem der ender som hashrygende gravid eller nybagt mor:

- Det er oftest misbrugere, der er vokset op med forældre, som selv har brugt enten hash eller alkohol.

I sidste uge kunne Radioavisen fortælle, at 15 procent af de børn, der de seneste to måneder er født på Dronning Ingrids Hospital, er børn af mødre med et hash-misbrug. Men hvorfor ender så mange grønlændere med at blive afhængige af hash?

- De ryger, fordi det er et meget normalt, et meget tilgængeligt og et meget anerkendt stof i samfundet. Det er et stof, der måske har været brugt i generationer i den gravides familie. Og der er mange myter om hash. Mange brugere siger: 'Det er ikke farligt'. Eller: 'Det er ikke nær så farligt som alkohol'. Nogle hører: 'Jeg røg, da jeg var gravid med dig, og du har jo ikke taget skade'. Det er sådan nogle påstande i den nære familie, der kommer til at veje tungere end de faktiske oplysninger om, hvor skadeligt det er, lyder Grethe Kramer Berthelsens vurdering.

Men samtidig mener hun også, at folkeoplysningen i Grønland ikke er god nok:

- Jeg tror den stadig er mangelfuld. Alle ved nok mere eller mindre at cigaretter er farlige, og at hash er endnu farligere. Men generelt mener jeg, at oplysningerne ude i samfundet om hashens skadelige virkninger er mangelfulde, siger Grethe Kramer Berthelsen.

Hun oplyser, at cirka en tredjedel af de gravide eller nybagte mødre går ud fra Katsorsaavik clean. Men hun oplever også en del tilbagefald. Det skyldes ifølge hende blandt andet det miljø, som misbrugeren vender tilbage til efter endt behandling.

- Hvis moderen har et misbrug, og de, som hun bor sammen med, stadig har et misbrug, er det svært at bryde misbruget. Men det, vi også oplever, er, at misbrugeren kommer hjem til en bygd, hvor nærmest hele bygden har et misbrug - ikke af hash, men af alkohol. Og der er det jo også svært at bryde det.