Foto: Inge S. Rasmussen / KNR

Olsvig: Samfundet og borgerne skal vide mere om autisme

Vi skal have mere viden om det usynlige handicap, autisme, og sikre deres rettigheder. Det fortæller naalakkersuisoq for sociale anliggender, Sara Olsvig, der har sat fokus på børn med autisme i uge 41.

- Det er vigtigt at vi får større viden om autisme, siger Sara Olsvig, naalakkersuisoq for sociale anliggender.

Vi er nået til uge 41, der hvert år bruges til at sætte fokus på handicappedes vilkår.

I forlængelse af autismekonferencen i marts i år, har Sara Olsvig fastsat temaet for denne uge til at sætte fokus på 'Børn med autisme'.

LÆS OGSÅ Fokus på børn med autisme under handicapuge

- Da jeg deltog kunne jeg se og høre at rigtig mange forældre og fagfolk efterspørger, at der i samfundet generelt er mere viden om autisme, siger hun. 

Derfor håber hun, at handicapugen udbreder viden og sikrer bedre forståelse for autisme blandt befolkningen.

Fokus på autisme vil derfor ikke kun gælde denne uge. Ifølge Olsvig skal der fremadrettet være større fokus på handicappedes rettigheder, ved hjælp af den nye handicaptalsmand og en ny lov for personer med handicap.

LÆS OGSÅ Ny uddannelsesmulighed for handicappede

Loven forpligter kommunerne til at følge de handicappedes rettigheder, og den forventes at træde i kraft næste år:

- Vi vil have, at de handicappede får bedre hjælp, og det gælder også for folk med et usynligt handicap, som for eksempel autisme, siger naalakkersuisoq Sara Olsvig.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!