Sagen om Thulekontrakten stadig i bevægelse

Martin Lidegaard vil have USAs udenrigsminister til at skubbe på for løsning i sagen om Thulekontrakten.
26. april 2015 10:55

Mødet i Arktisk Råd bød på en sjælden mulighed for udenrigsminister Martin Lidegaard til at sidde ansigt til ansigt med den amerikanske udenrigsminister John Kerry. En mulighed der blev brugt til at tale om servicekontrakten på Pituffik, som amerikanske Exelis Services har overtaget.

- Det, der er vigtigt i dag, er at opretholde bevægelsen og sikre, at der sker noget. Og at Kerry derfra hvor han sidder skubber på. Og det håber jeg, at jeg kan få ham til ved at fortælle ham, at det altså er en sag, der betyder rigtigt meget både i Grønland og i Danmark, siger den danske udenrigsminister Martin Lidegaard.

 

Søger hurtig løsning på misere

Han slog fast, at det jo er en sag, hvor det haster med en løsning. Fra Nalaakersuisuts side er udmeldingen, at man ønsker, at udbuddet enten går om, eller man kan få en anden kompensation.

Lige nu arbejder Rigsfællesskabet i arbejdsgrupper i håbet om at finde en løsning.

Læs også Kerry skal til Grønland

Læs også Dyrt at miste servicekontrakten i Pituffik

- Grønland og Danmark har et rigtigt godt samarbejde, synes jeg.  Hvor vi, sammen med amerikanerne, prøver at finde en løsning på den misere, der er opstået, siger Lidegaard.