Rystet Vittus kritiserer Danmark

Qujaukitsoq beskylder Danmark for at løbe fra sit ansvar og tale usandt i sagen om Camp Century.
Foto © : KNR
06. november 2016 12:34

Harmen er til at få øje på, når naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, kommenterer på Danmarks regerings udmeldinger på det seneste samråd om Camp Century.

Qujaukitsoq skriver i en kommentar, at han er dybt rystet over svarene fra de danske ministre. Særligt kritiserer han, at der mangler undersøgelser af basens påvirkningerne på miljø og sundhed.

Fakta

Ifølge det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters kan Camp Century dukke frem af isen fra år 2090, som følge af klimaforandringer.

 

Det vil ifølge tidsskriftet betyde, at 200.000 liter dieselolie, 24 millioner liter biologisk spildevand, radioaktivt affald samt det giftige PCB kommer frem fra sin forsegling under isen.

Qujaukitsoq accepterer ikke rapport

På høringen gjorde den danske miljøminister det dog klart, at en undersøgelse af miljøforurningen er på vej. Qujaukitsoq er dog ikke tilfreds med omfanget af undersøgelsen, da den ikke vil have fokus på eventuel radioaktivforurening

Udenrigsminister, Kristian Jensen, henviste ifølge Sermitsiaq.AG til en rapport fra 1964 fra Atomenergikommisionen, som viste, at radioaktiviten var så lav i området ved basen, at den ikke var til risiko for miljø, dyr eller mennesker. 

Læs også Grønland kan blive medansvarlig for oprydning af Camp Century

Læs også Aaja: Uacceptabelt at smøre oprydning af på Grønland

Den udmelding tilfredsstiller dog langt fra naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, som anklager den danske regering for at have en anden agenda.

- Man kan frygte, at den rigtige grund til at Danmark nægter at udføre egentlige miljø og sundhedsstudier i området, kunne være, at der ville blive påvist massiv forurening fra flere kilder, skriver Qujaukitsoq.

Han peger på B52 flystyrtet, driften af Thule Air Base og forladte amerikanske baseinstallationer i området, som mulige forueningskilder.

Beskylder dansk regering for at lyve 

Qujaukitsoq kritiserer ydermere Danmark for at lyve omkring kontakten til USA. 

Den danske regering ønsker nemlig ikke at rejse sagen overfor USA, før man har helt styr på de juridiske aspekter og USAs ansvar.

Læs også Grønland har ikke medansvar for Camp Century

Den udmelding, mener Qujauktsoq, står i kontrast til, at Danmarks regering tidligere har bekræftet at besvarelsen af Grønlands henvendelser er sket efter koordination med USA. 

- Der er nogen som ikke taler sandt, anfører Qujaukitsoq.

Varm velkomst venter Kristian Jensen 

Den 17. november holder Vittus Qujaukitsoq møde med udenrigsminister Kristian Jensen i Nuuk. 

- Jeg agter på vores møde i meget klare vendinger at gøre klart at forløbet hidtil i denne sag har været fuldstændig uacceptabelt.

Læs også Ingen aftale om oprydning af Camp Century