Rusland på vej med arktisk mediecenter

Rusland vil etablere et stort mediecenter, der ene og alene skal promovere landets arktiske interesser. Det skriver Alaska Dispatch News på sin hjemmeside.
Foto © : Googlemaps
Skrevet af Mads Lynge
12. oktober 2015 07:46

- Mediet, der vil være statssponsoreret, skal have det store overblik over informationer om Arktis, siger Dmitry Rogozin, vice premierminister i Rusland, efter et møde mandag i statens egen kommission angående Arktis.

Udviklingen i geopolitiske spørgsmål gør, at Rusland har brug for det store ovberblik, og det er vigtigt i forbindelse med de arktiske regioner, siger Rogozin til nyhedsbureauet TASS.

Informationsværktøjet vil blive udviklet som en del af det statskontrollerede TASS, der vil inkludere et bredt netværk af korrespondenter, analytisk virksomhed og lignende, siger vicepremierministeren.

Udover at have det store overblik i alle informationer om Arktis, vil projektet arrangere en række konferencer. Hvornår hele projektet vil blive færdigudviklet, melder historien intet om. Det skriver Alaska Dispatch News.