Royal Greenland og KNAPK indgår prisaftale på torsk

Fisker- og fangerorganisationen KNAPK og Royal Greenland har indgået en prisaftale på torsk.
Foto © : Nick Rahaim/Flickr Creative Commons
Skrevet af Simon Uldum -
23. marts 2017 05:33

Prisaftalen mellem KNAPK og Royal Greenland blev underskrevet den 21. marts 2017 og er gældende fra 1. april 2017.

Aftalen er gældende for alle Royal Greenlands anlæg herhjemme. Det oplyser fiskerikoncernen på sin hjemmeside.

Til prisaftalen om torsk med hoved og indvolde er der en bonus på levering af torsk, med primært sigte på levering af levende torsk til Royal Greenlands fabrik Maniitsoq.

Bonussen, der er en mængdebonus, udbetales til december 2017.

 

Prisaftalen er som følger:

Torsk med hoved og indvolde: 4, 00 kroner per kilo.

Torsk med hoved:

Torsk fanget med bundgarn: 5,70 kroner per kilo

Torsk fanget med langline eller pilk: 5,75 kroner per kilo

Torsk fanget med synkegarn: 4,75 kroner per kilo

Torsk uden hoved:

Torsk fanget med bundgarn: 8,00 kroner per kilo

Torsk fanget med langline eller pilk: 8,00 kroner per kilo

Torsk fanget med synkegarn: 6,00 kroner per kilo