Royal Greenland klar med sponsorkroner til GIF
De næste tre år vil der årligt tikke 200.000 kroner ind på bankkontoen hos Grønlands Idrætsforbund, GIF. Pengene kommer fra Royal Greenland, oplyser selskabet på sin hjemmeside.
Onsdag underskrev næstformand i GIF Finn Meinel aftalen med Royal Greenlands administrerende direktør Mikael Thinghuus.
Hos GIF glæder man sig over, at der nu er sikret et økonomisk fundament for de næste tre års arbejde i forbundet.
- Det er super dejligt, at vi indgår en sponsoraftale, især at det er en længerevarende aftale på tre år, fordi det giver arbejdsro og muligheder for at planlægge længere ud i fremtiden, udtaler Finn Meinel.