Rigsfællesskabets rolle i Arktis skal styrkes

Den danske forsvarsminister Peter Christensen kom i går til Grønland.
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
28. august 2016 12:19

Et besøg der i høj grad handler om rekruttering af grønlandske unge til Forsvaret og en ny beredskabsaftale mellem Danmark og Grønland.

Læs også Grønlændere skal hjælpe Forsvaret i Arktis

Ifølge den danske forsvarsminister ønsker regeringen at styrke Rigsfællesskabets rolle i Arktis, og derfor bliver der sat gang i og følget op på forskellige tiltag og initiativer.

- Blandt andet ønsker vi flere grønlandske unge i Forsvaret og et stærkere beredskabssamarbejde mellem Grønland og Danmark - alt sammen for at styrke vores tætte bånd i Rigsfællesskabet og sikre en stærk position i Arktis fremover, udtaler Peter Christensen i en pressemeddelelse.

I morgen mandag skal forsvarsministeren deltage i Forsvarets informationsdag i Nuuk.

Læs også Forsvaret holder informationsdag i otte byer