Rektor vil have naturvidenskab på Ilisimatusarfik

Grønlands universitet, Ilisimatusarfik, vil også uddanne naturvidenskabelige bachelorer.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
29. september 2015 17:39

I øjeblikket er der fire institutter på universitetet, men ingen retter sig konkret mod naturvidenskaben.

- Imidlertid har de levende ressourcer en stor økonomisk betydning for Grønland og i fremtiden forventes råstofferne i undergrunden at give flere indtægter.

- Derfor giver det mening at landets universitet er medspiller, siger rektor for Ilisimatusarfik, Tine Pars.

Hun bebudede derfor i sin tale til universitetets årsfest i fredags, at Ilisimatusarfik nu vil gå i gang med at arbejdet for at oprette en naturvidenskabelig bacheloruddannelse.