Randi svarer igen på kritik fra oppositionen

Det er en demokrat, der kommer til at sidde der, og demokraternes værdier og politik vil være den samme, selvom det er en anden person, siger Randi Vestergaard Evaldsen som svar på kritik fra oppositionen af hendes udnævnelse lige inden formandsvalget.
- Det er jo en demokrat, der kommer til at sidde der, og demokraternes værdier og politik vil jo være den samme, selvom det er en anden person, siger Randi Vestergaard Evaldsen. Foto © : Ivik Kristensen/KNR
04. februar 2016 17:34

Den ny udnævnte naalakkersuisoq for finans og råstoffer, Randi Vestergaard Evaldsen fra Demokraterne, svarer nu på kritikken fra oppositionen, der i går satte spørgsmålstegn ved tidspunktet for hendes udnævnelse, der sker lige inden formandsvalget i Demokraterne.

- Der er noget, der ikke hænger sammen, udtalte Per Rosing-Petersen, medlem af Inatsisartut for Partii Naleraq, onsdag, om Randi Vestergaard Evaldsens udnævnelse til naalakkersuisoq for finans og råstof.

Han mente, at udnævnelse burde vente, til Demokraterne har afgjort, hvem der bliver partiets nye formand.

Læs også VIDEO Randi er klar til både lufthavnsprojekter og minedrift

Randi Vestergaard Evaldsen har to modkandidater til posten - Justus hansen og Poul Hansen - vinder een af de to formandsopgøret, kan Vestergaard Evaldsen blive nødt til at forlade sin post igen.

Men den bekymring deler hun ikke med oppositionen.

- Det er jo en demokrat, der kommer til at sidde der, og demokraternes værdier og politik vil jo være den samme, selvom det er en anden person, siger Randi Vestergaard Evaldsen.

Læs også Oppositionen bekymret over udskiftning i Naalakkersuisut

Aqqaluaq B. Egede fra Inuit Ataqatigiit var også kritisk overfor rokaden, hvor Vittus Qujaukitsoq, Siumut, forlod finans og råstof departementerne, efter at han havde overtaget områderne under Anda Uldums sygemelding.

Men Randi Vestergaard Evaldsen mener ikke, det er et problem, hvis der igen skiftes ud på den tunge post som politisk chef for finans og råstof, og en anden demokrat i så fald skal begynde forfra med at sætte sig ind i området.

Læs også Ny kandidat melder sig til formandsposten hos Demokraterne

- Selvfølgelig er der en proces, man igen skal igang med, men lad os se hvad udfaldet bliver(af formandsvalget, red.) og lade os tage den derfra, siger Randi Vestergaard Evaldsen.

Læs også ROKADE Ministerrokade giver Randi ansvaret for finanserne