RAL fortsætter levering af frysegods i Danmark

Personer, der har bestilt frysegods fra Grønland til Danmark med Royal Arctic Line, kan fortsat modtage frysevarer direkte til adressen i Danmark.
Foto © : Branding Greenland
31. august 2016 11:39

Det meddeler Royal Arctic Lines afdeling i Aalborg til KNR.

For nyligt meddelte firmaet Danske Fragtmænd, at det fra 1. september har opsagt samarbejdet med RAL, fordi firmaet ikke længere vil være ansvarlig for frysere i Danske Fragtmænds terminaler.

Læs også Snart slut med frysepakker hos Danske Fragtmænd

Men personer kan stadig få bragt frostvarer fra Grønland direkte til adresser i Danmark, oplyser RAL. Det sker med transportselskabet Kühne + Nagel.

Dog arbejder RAL på at finde én eller flere øvrige underleverandører til transporten i Danmark.

Priser for levering i Danmark:

447 kroner for afhentning i Sydhavnen på Sjælland.
1284 kroner for direkte levering på Sjælland.
922 kroner for direkte levering i Jylland.

Ovennævnte priser pålægges moms, såfremt fragtfakturaen betales af modtager i Danmark.

Frysegods kan også stadig afhentes direkte hos RALs frysehus i Aalborg og hos Sydhavnens Frysehus i København.