RAL-direktør afviser brug af nordkoreansk arbejdskraft

Der har ikke været brugt nordkoreansk arbejdskraft til at bygge RAL-skibe på det polske værft Remontowa.
Foto © : Jacob Strøm/RAL
03. oktober 2017 06:57

Det oplyser RAL i en pressemeddelelse.

Meddelelsen kommer, efter KNR mandag refererede den danske avis Information for at skrive, at værftet Remontowa i Polen har benyttet nordkoreansk arbejdskraft. Og at lønnen til de nordkoreanske medarbejdere givetvis er blevet sendt videre til hjemlandet for at støtte Nordkoreas atomprogram.

LÆS OGSÅ Royal Arctic Lines polske værft har brugt nordkoreanske tvangsarbejdere

Selv er det ikke lykkedes KNR at komme i kontakt med værftet i Polen for en kommentar.

Meddelelsen vakte stor overraskelse hos RAL’s direktør, Verner Hammeken, som mandag ville have sagen undersøgt til bunds.

Han oplyser nu, at hverken værftet Remontowa eller underleverandører, heriblandt selskabet Armex, har haft nordkoreanske arbejdere ansat på byggeriet af RALs skibe.

Verner Hammeken kritiserer desuden KNR i skarpe vendinger for at viderebringe urigtige oplysninger og kræver et dementi fra mediet, skriver han i en pressemeddelelse.