Råd tvivler på Naalakkersuisuts redningsplan

- Det er ikke noget, der bare lige er gjort med et pennestrøg, lyder dommen fra formanden for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen.

Ifølge Økonomisk Råds rapport har Naalakkersuisut ikke formået at ændre på landet økonomiske kurs. Det såkaldte dødens gab truer stadig i horisonten, fordi udgifterne stiger, men indtægterne følger ikke med.

- Da der i det seneste år ikke er gennemført reformer, der i væsentlig grad styrker holdbarheden af den offentlige økonomi, er der ikke afgørende ændringer i vurderingen af holdbarhedsproblemet, skriver Rådet i sin rapport om Grønlands økonomi.

Derfor afhænger landets økonomi i høj grad af, at Naalakkersuisut kan indfri målene i deres holdbarheds- og vækstplan, der vil "lukke" gabet mellem indtægter og udgifter ved at finde cirka 1 milliard kroner i 2030.

Modernisering skal bidrage

Det væsentligste element i planen er modernisering af den offentlige sektor. Moderniseringen skal blandt andet ske gennem effektiviseringer og mindske det offentlige forbrug med 650 millioner kroner i 2030.

Naalakkersuisut har dog stadig til gode at fortælle præcist, hvordan dette ambitiøse mål skal indfries.

- Der ligger en risiko i, at man siger: Det er det, vi gør. Uden egentlig at gøre sig klart, hvad der skal til for at levere, de her ting, siger Torben M. Andersen.

Økonomisk Råd understreger, at de finder målet realistisk, men det vil kræve en stor omstilling af den offentlige sektor.

Derudover forudser Rådet, at det bliver særdeles vanskeligt at holde udgifterne til eksempelvis sundhedsvæsnet i ro.

- Alle nye krav - for eksempel på sundhedsområdet, som er et oplagt område, hvor man må forvente, at der vil komme nye krav på grund af nye og bedre behandlingsformer, som lægevidenskaben heldigvis hele tiden kan frembringe. Finansieringen til det skal skaffes oven i de 650 millioner, siger Torben M. Andersen.

Vestergaard: Det handler om en adfærdsændring

Naalakkersuisoq for finanser, Randi Vestergaard Evaldsen, mener naturligvis, at det er realistisk at finde 650 millioner kroner i den offentlige sektor frem mod 2030.

Hun kan dog ikke forklare præcist, hvordan pengene skal findes:

- Hvis man giver sig nok og er villig til at ændre på nogen ting, skal vi nok nå i mål. Men det handler om en adfærdsændring på mange områder både hos det offentlige og som person, siger Randi Vestergaard Evaldsen.

Hun henviser til Naalakkersuisuts budgetlov, som et konkret tiltag, der skal være med til at styre udviklingen i den offentlige sektor.

Loven forventes vedtaget på efterårssamlingen, og den kræver balance i både Selvstyrets og kommunernes økonomi. Loven lægger også loft over, hvor meget de offentlige udgifter må stige, men Økonomisk Råd slår i sin rapport fast, at det slet ikke er nok til at finde de mange penge i 2030.

Godt med fokus på problemerne

Udover kritikken af holdbarheds- og vækstplanen har Økonomisk Råd peget på en række centrale dele af Naalakkersuisuts økonomiske politik: Lufthavnspakken bygger på et spinkelt og forældet beslutningsgrundlag, finansloven hænger kun lige sammen, på trods af at der er vækst, og de strukturelle problemer i økonomien er slet ikke løst.

Er du tilfreds med jeres indsats?

- Selvfølgelig er man tilfreds. Vi kan altid gøre nogen ting bedre, det er også det, vi arbejder på. Jeg er glad for, der er fokus på de her områder, og det synes jeg kun er positivt også for Grønland, at man har sat fokus på de problematikker, der er i landet, siger Randi Vestergaard Evaldsen.