PITUFFIK Qujaukitsoq: Vi tager dommen til efterretning

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, tager dommen fra en amerikansk appeldomstol til efterretning, men vil ikke tage stilling til det næste skridt, før de har nærlæst afgørelsen.
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
25. juni 2016 13:58
Versionist Jens Thorin

Selvom appeldomstolen kom frem til, at milliardkontrakt skal gå til det amerikanske selskab Exelis Services, som i første omgang vandt udbudsrunden, vil Vittus Qujaukitsoq endnu ikke udtale sig om dommen, da Naalakkersuisut ikke selv har set afgørelsen.

- Derfor kan jeg af gode grunde ikke sige så forfærdeligt meget andet end, at vi afventer, hvad dommen lyder, før jeg kan tage stilling til spørgsmålet, siger Vittus Qujaukitsoq til KNR.

Læs også Medie: Danske virksomheder mister milliardkontrakt i Thule

Mulighed for dommen bliver anket

Da han endnu ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i dommen, vil han derfor holde alle muligheder åbne.

- Vi må være påpasselige med at konkluderer noget i sagen så længe, at der er en teoretisk mulighed for en appel, og dermed også respekterer den proces, der er rent juridisk.

Hvis det ender med sagen ikke bliver anket, vil Vittus Qujaukitsoq ikke afvise, at de vil kræve at det nuværende udbud bliver annulleret, så man kan starte forfra med de oprindelige kriterier, som tilgodeser grønlandske virksomheder.

- Det mener vi den dag i dag, så det er blandt det, vi kræver, siger Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq.

Læs også Sagen om den mistede Pituffik-servicekontrakt