Qaasuitsup Kommunia ønsker længere landingsbane

Hvis det står til Qaasuitsup Kommunia, skal Ilulissats landingsbane forlænges til 2200 meter.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
15. juli 2015 12:04

Kommunaldirektør Hans Eriksen er dog godt klar over, at nordkommunens ønske ikke umiddelbart harmonerer med det, Naalakkersuisut har tænkt sig.

- Naalakkersuisut har jo i sinde at anbefale, at det bliver 1799 meter. Men Qaasuitsup Kommunia mener det bedst kan betale sig md 2200 meter, siger kommunaldirektør Hans Eriksen.

Læs også Lufthavne skal styrke hele landet

Han afviser at kommunen selv kan finansiere de ekstra banemetre.

- Som bekendt har Qaasuitsup Kommunia økonomiske problemer og kommunalbestyrelsen har ikke taget stilling til, om de vil finansiere en eventuel udvidelse, fastslår kommunaldirektøren.

Oprindeligt ønsker Qaasuitsup Kommunia at udvide sin landingsbane til hele 2800 meter. Siden 2012 har kommunen arbejdet med et projekt, ”Projekt Newport,” der med en atlantlufthavn og en ny havn og nye hoteller skulle sikre øget turisme og flere indtægter til kommunen.

Læs også Visit Greenland: Asfalt tiltrækker ikke turister

Ifølge Hans Eriksen har der været interesse fra udenlandske investorer i forbindelse med projekt Newport, som opererede med en investeringssum på omkring en milliard. 

Læs også 725 millioner sikrer lufthavn få år

Men projektet tegner nu usikkert, fordi selvstyret ikke vil tillade eksterne ejere af lufthavnene, anfører kommunaldirektøren.

- I forbindelse med Newport har vi haft dialog med finansieringsmuligheder og disse er nu gået tabt, kan man sige, fordi Selvstyret har bestemt at det skal være selvstyreejede lufthavne og ikke udefra kommende fin lufthavne, siger Hans Eriksen.

Læs også Borgmester vil have sin lufthavn