Prins Henriks tupilakker udstilles i Frankrig

For to år siden kunne vi se udstillingen "Af Kærlighed til Grønland" i Nuuks kulturhus, Katuaq, og nu får franskmændene på Prins Henriks hjemegn i Cahors glæde af prinsgemalens store, grønlandske kunstsamling.
Skrevet af Camilla Dam
02. juli 2015 14:56

Det skriver kongehusets officielle hjemmeside.

Udstillingen, som på fransk kaldes ’Pour l’amour du Groenland’, åbnede i går – den 1. juli – på Musée Henri Martin og indeholder prins Henriks store samling af tupilakker, masker og fedtstensfigurer, som han har samlet på regentparrets rejser her i landet.

Læs også Prins Henrik fremviser grønlandsk kunst

Er du så heldig at skulle til Sydfrankrig, kan du se udstillingen indtil den 30. august.