Politiet roser den lokale undsætning og mandskabet på det forliste skib

Besætningerne fra den synkende turistbåd og undsætningen fra en lokal båd får ros af politiet for at være hurtige og professionelle. Det lykkedes dem natten til søndag at redde 23 turister og tre besætningsmedlemmer ombord, da turistbåden begyndte at synke i fjorden ved Ilulissat.
Besætningerne der var involveret weekendens forlis og efterfølgende redningsaktion i fjorden ved Ilulissat får ros af politiet for at være hurtige og professionelle. Foto © : Jens V. Nielsen
15. august 2016 16:37

Politiet roser både besætningerne på den forliste båd og den båd der kom til undsætning, da en turistbåd kom i havsnød natten til søndag i Ilulissat.

Det var en turistbåd ved navn "Inuk II" fra et lokalt turistselskab, der kort efter midnat søndag nat begyndte at tage vand ind.

Ombord var 23 turister fra Frankrig og Italien og tre besætningsmedlemmer.

LÆS OGSÅ: Havarikommission kalder forlis af turistbåd meget alvorligt

En lokal båd med navnet "Clane" kom kort efter til hjælp, og det lykkedes kaptajnen Jens Ole Thomasen og hans to matroser at redde de 26 nødstedte personer.

I en pressemeddelelse roser politiet begge besætninger for at have handlet hurtigt og godt.

LÆS OGSÅ: Turistbåd sunket ved Ilulissat - alle ombord reddet

Umiddelbart efter redningsaktionen kunne "Clane" og besætning sejle de evakuerede til det nærliggende krydstogsskib L`austral, hvor turisterne kom fra.

Den Maritime Havarikommision kalder hændelsen "meget alvorlig", og de har i lighed med politiet sat undersøgelser af forliset i gang.