IA: Flere chefer skal være dobbeltsprogede

Rettelse: Det fremgik tidligere artiklen, at forslaget er henvist til lovudvalget. Det er ikke korrekt, det er henvist til Erhvervsudvalget.

- Det at styrke det grønlandske sprog i administrationen – betyder at også vores sprog tager magten. Det er målsætningen, det er ikke spørgsmål om man er dansk eller grønlandsk, siger Peter Olsen til KNR. 

Essensen af Peter Olsens forslag er, at Naalakkersuisut gennem en ansættelses- og uddannelsesstrategi skal gøre det muligt på sigt at besætte 60-70 procent af chef- og souschef stillingerne i selvstyret og de såkaldt nettostyrede selskaber med kvalificerede dobbeltsprogede ansøgere.

Naalakkersuisut ønskede forslaget forkastet og gjorde samtidig klart, at Selvstyret ikke kender tallet for, hvor mange souschefer og chefer, der i dag er dobbeltsproget. Men man forventer, at antallet af chefer med grønlandske sprogkundskaber vil stige i takt med, at det generelle uddannelsesniveau i samfundet stiger.

På trods af Naalakkersuisuts anbefaling blev forslaget støttet af samtlige partier pånær Demokraterne.

- Hvis dette land skal styres af dets folk, så skulle alle til være grønlændere, hvis jeg kunne bestemme, lød det fra formanden for Partii Naleraq, Hans Enoksen. 

Også Siumuts Suka K. Frederiksen var positiv:

- Jeg emner, det er realistisk, at vi begynder med at stille krav i dag om, at de fastboendes og det grønlandske sprog skal betragtes som en kompetence, så ville de fleste af disse mål blive opfyldt. 

Både fagforeningen SIK og Grønlands Erhverv giver dog forslaget en kold skulder. Formand for SIK Jess G. Berthelsen mener, at et sådan krav blandt andet vil være et problem i sundhedsvæsnet: 

- Så kan vi ikke bemande stillingerne, siger Jess G. Berthelsen. 

Direktør i GE, Brian Buus Pedersen, mener, at pengene er bedre brugt på et generelt løft af uddannelsessystemet:

- En ting er jo helt sikkert, at et så ambitiøst niveau som 60-70 % vil kræve en massiv ressource indsats og rigtigt mange penge. Der er vi helt overbevist om, at de penge er meget bedre brugt på at skabe en ordentligt folkeskole og et godt erhvervsuddannelsesystem, som vil udvide rekrutteringsbasis og få langt mere lokalt arbejdskraft med kvalifikationer at vælge imellem, siger Brian Buus Pedersen.

Peter Olsens forslag er nu sendt til behandling i erhvervsudvalget.