To personer reddet sikkert ned

Det endte heldigvis lykkeligt, da politiet og brandvæsnet tidligere i dag rykkede ud til en redningsaktion på Store Malene i Nuuk, hvor en forbipasserende havde hørt en person kalde på hjælp.
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
05. maj 2016 19:05

 

- Vi får tilkaldt brandvæsnet, som får nogle klatrere op og hjælper de to personer ned. De er ikke kommet til skade. De har fået forvildet sig ud i nogle ruter, som ikke er egnet til at gå på, og derfor hverken kunne komme op eller ned, siger vagtchef ved Politiet i Nuuk, Mads Lynge Christiansen, til KNR.

Nu hvor vejret bliver varmere, er der flere som vælger at tage på en udflugt til toppen af fjeldet, og til dem har vagtchefen et godt råd.

- Jeg anbefaler, at folk kender ruten op og, hvis de ikke gør det, skal de finde en, som kender den, som de kan gå med. Hvis man følger den faste rute, er det en sikker tur. Man skal lade være med at gå ned nogen steder, hvor man ikke føler, at det er sikkert at gå, lød rådet fra vagtchefen ved Politiet i Nuuk.

Læs også Redningsaktion på Store Malene