To personer påkørt af en bil i Nuuk

To mennesker er blevet påkørt af en bil i bymidten i Nuuk. Det oplyser politiet til KNR.
Skrevet af Mads Pedersen
22. juni 2017 15:57

To ambulancer og to politibiler var til stede i i Nuuks bymidte, da to mennensker blev påkørt af en bil uden for Personale- og Økonomistyrelsens bygning overfor Tele-Post.

Heldigvis er ingen personer kommet alvorlig til skade. De to personer er nu bragt til Dronning Ingrids Hospital for at blive undersøgt for skader.

- De to påkørte har det efter omstændighederne fint. Politiet er nu i gang med at undersøge, hvad der er sket. Mere kan vi på nuværende tidspunkt ikke oplyse, siger vagtchef hos politiet i Nuuk, Brian Thomsen.