VM: Pavestolte forældre har fulgt med hele vejen

De sidste meter er blevet tilbagelagt for de grønlandske håndboldkvinder ved dette VM. I alt har holdet spillet syv kampe, så syv gange har Dorthe og Claus Jordening og Lars Kilime været klistret til skærmen.

For deres datter og steddatter Sascha Zeeb har været en del af den grønlandske trup som fast spiller på venstre fløj, og stoltheden lyser ud af øjnene på hendes stedfar Claus Jordenings, og kan høres i hans stemme, når han beskriver steddatterens bedrift.

- Det har været fantastisk. Vi er utrolig stolte af Sascha, hun er så fantastisk dygtig og vedholdende, og på trods af skader er hun kommet igen og igen, siger han.

- Det er utroligt, at vores datter og holdet kan være med til VM - et lille land som vores kan være med til VM. Jeg er en pavestolt mor, og jeg er sikker på, de andre forældre har den samme følelse som mig, supplerer Dorthe Jordening og fortsætter:

- Hele holdet har givet os så meget.

Dorthe og Claus Jordening har fulgt med fra deres bogbutik i Nuuk siden den første kamp mod Norge. Slutrunden har fyldt så meget for dem, at de har brugt deres bestillingscomputer i butikken til at se kampene. På den måde kunne de følge med, selvom de var på arbejde og i mellem, at de ekspederede kunder i butikken.

- Under en kamp så vi skiftevis målene. Jeg så det første mål i kampen, men skulle ud og ekspedere, ved det andet mål. Det så Dorthe til gengæld, og sådan har det skiftet lidt, fordi vi har været på arbejde, mens de har spillet, fortæller Claus Jordening.

Luften er tyk af spænding

Ved dagens kamp mod Iran var det dog anderledes. De sad alle tre spændte foran den lille skærm i butikken, og spændingsniveauet var højt i butikken. Gennem hele kampen var der nerve, og det kunne mærkes i butikken.

'Ja, nej, buh' og knyttede næver fyldte baglokalet i alle 60 minutter. Men specielt i første halvleg var forældrene oppe at køre. Og med god grund, for de to hold gik til pause helt lige. Så de sidste 30 minutter var afgørende.

Og selvom det endte med en sejr til Iran på 28-23, var der opbakning og stolthed at spore helt til det sidste.

- Jeg havde aldrig drømt om, at vi kunne få så meget opmærksomhed og goodwill ude i verden, siger Sascha Zeebs stedfar.

- Vi ser et hold, der ikke er professionelle, og som ikke er vant til at spille sammen, men de sætter alligevel Grønland på verdenskortet. De er forbilleder - ikke bare for de unge - men de viser hele verden, hvad vi står for, siger Claus Jordening.

Resultatet mod Iran betyder, at de grønlandske kvinder slutter på en 32. plads ved VM, og nu glæder Claus og Dorthe Jordening og Lars Kilime sig egentlig bare til at se Sascha Zeeb og resten af holdet, når de lander i Nuuk på fredag.

- Selvom de ikke har vundet, er jeg lykkelig, så nu glæder jeg mig til, at de alle kommer hjem igen, siger Dorthe Jordening til sidst.