Foto: Grønlands Håndbold Forbund

Formand erkender: Pan Am kan ende som en stor fiasko

Der er kun 10 måneder til at Pan Am afvikles i Nuuk. Men millioner af kroner og sikring af charter-fly til deltagerlandene mangler endnu. Det er derfor usikkert om Pan Am i Grønland bliver en realitet.

Det er meningen, at omkring 300 håndboldspillere, trænere og staben omkring landsholdene fra 11 nationer skal lande i Nuuk om små 10 måneder.

Her skal de deltage i Pan Amerikanske Mesterskaber i håndbold. Udover æren som det bedste landshold i hele den store region, kæmper landene også om tre pladser ved VM i Håndbold.

Men der er fortsat lang vej til, at GHF er klar til at slå dørene op til den store sportsbegivenhed, der skal foregå i juni 2018.

Forbundet mangler mere end fem millioner kroner og chartring af fly til de mange deltagere. GHF-formand Jørgen Isak Olsen erkender, at drømmen om Pan Am risikerer at blive til en fiasko.

- Det må man sige, da vi stadigvæk mangler en del penge, udover det vi allerede har fået. For at det hele går op i en højere enhed har vi behov for at finde midler i form af sponsorater. Hvis det ikke lykkes, så er det tvivlsomt om vi kan fortsætte, siger han til KNR.

LÆS OGSÅ Millioner og transport mangler ti måneder før Pan Am

Større udfordring end forventet

I juli 2016 blev det meldt ud, at Nuuk havde vundet retten til at afholde mesterskaberne. Glæden var stor, men nu er glæde afløst af bekymring. GHF har svært ved at finde et selskab, der vil stå for at transportere de mange landes deltagere og stab til Grønland.

- Tranportmulighederne af deltagerne har vist sig at være meget besværlige. Vi har derfor brugt meget tid på det, dog uden held. Vi forsøger stadigvæk den dag i dag, fortæller Jørgen Isak Olsen.

Men selvom det ser sort ud, lover formanden at kæmpe videre.

- GHF-bestyrelsen holder møde næste uge. Her vil vores nuværende situation blive klarlagt og så vil vi se hvordan det bliver, slutter Jørgen Isak Olsen.

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!