Over 2,5 millioner samlet ind

13. januar 2005 15:47

Det går støt fremad med indsamlingen til ofrene for flodbølgen i Asien.

Aase Nygaard fra Grønlands Røde Kors fortæller, at der på landsplan nu er samlet OVER 2,5 millioner ind.

Men det er ikke slut endnu. I morgen sender Nuuk TV en TV-auktion med effekter til en værdi på over 300.000 kroner.

Og det strømmer stadig ind med effekter, fortæller redaktionschef, Najaaraq Egede her dagen før det går løs.