Ordstrid på Christiansborg om forfatningsarbejde
Hvad giver mest magt? En grønlandsk forfatning inden for Grundloven eller inden for rammerne af Rigsfællesskabet.
Spørgsmålet er blevet diskuteret forud for en tekst, som et bredt flertal i Folketinget ventes at vedtage tirsdag i forlængelse af statsministerens årlige redegørelse om Rigsfællesskabet.
I teksten står bl.a., at “Folketinget anerkender, at Grønland og Færøerne frit kan arbejde med egne forfatninger, der kan rummes inden for Rigsfællesskabets rammer”.
Rigsfællesskabs-ord er vigtigt for nordatlantiske mandater
Og det er afgørende vigtigt, at der står ‘Rigsfællesskabets rammer’ - og ikke ‘Grundlovens rammer’, siger det færøske folketingsmedlem Sjurdur Skaale fra Javnaðarflokkurin til KNR, som bakker op om teksten.
- Rigsfællesskabet og Grundloven er for mig hver sin størrelse. Grundloven beskriver nogle ting og giver borgerne i riget nogle rettigheder, men Grundloven beskriver ikke konstruktionen i Rigsfællesskabet (…). Hvis vores forfatning skulle være inden for Grundlovens rammer, ville jeg være imod, for de er alt for stramme.
Skaale argumenterer med, at Rigsfællesskabet ikke er nævnt med et eneste ord i den danske grundlov. Samtidig er Grundloven på flere områder brudt, fx ved at både Færøerne og Grønland i dag har egne parlamenter, mener han.
Læs også Rigsmøde: Forfatning højt på dagsordenen
Løkke: Rigsfællesskabet er også Grundloven
Både Siumut og Inuit Ataqatigiit i Folketinget støtter teksten. Hos IA er ordet “Rigsfællesskab” også afgørende.
- IA i Folketinget havde ikke bakket op om teksten, hvis der havde stået "inden for Grundlovens rammer" (om forfatningsarbejdet, red.).
- Vedtagelsesteksten er et politisk kompromis med bred opbakning. IA i Folketinget lægger især vægt på Selvstyreloven, som er en vigtig del af rigsfællesskabets rammer, siger folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Men på talerstolen fredag pointerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lidt drilsk, at de to ord hænger sammen:
- Vi er meget åbne over for det forfatningsarbejde, der er sat i gang, når det kan rummes inden for rigsfællesskabets rammer - som jo er fastlagt ved Grundloven. Det glæder jeg mig over, lød det.
Læs også Dansk regering vil sætte grænser for grønlandsk grundlov
Læs også FÆRØSK VALG Øget selvstændighed vigtigt tema i regeringsforhandlinger
Ekspert: Ord-valget har ingen betydning
Folkeretsjurist Frederik Harhoff og professor ved Syddansk Universitet i Danmark siger til KNR, at Grundloven juridisk set ligger over Grønlands Selvstyrelov og Færøernes Hjemmestyrelov. Men sammen udgør de tre love begrebet "Rigsfællesskabet".
- Den retslige ramme for Rigsfællesskabet er Grundloven, Grønlands Selvstyrelov og den færøske hjemmestyrelov.
Professor i Forvaltningsret ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, er enig. Han mener tilmed, at ordvalget er ligegyldig.
- For mig at se er det kun en sproglig forskel (...). Hvis man vælger at arbejde inden for Rigsfællesskabets rammer, så er det det samme som at sige, at så vil man arbejde inden for Grundlovens rammer.
Ordvalget gør derfor reelt ingen forskel den dag, når og hvis Folketinget en dag skal stemme om en forfatning for Grønland eller Færøerne, mener Jørgen Albæk Jensen.
- Der tror jeg, at man vil strække sig rigtig, rigtig langt for at komme frem til den vurdering, at man kan holde det inden for Grundlovens rammer, jamen så kan man vedtage den aftale.
