Foto: Privat/Nammineq pigisaq

Qulaarpaa Ofre for partnervold må flygte fra byen

Dorthe Sivertsen er rejste helt til Danmark for at komme væk fra sin voldelige kæreste. Adskillige ofre er nødt til at flygte fra byen for at komme væk.

Frygten for hendes voldelige kæreste fik Dorthe Sivertsen til at flygte fra Sisimiut.

- Jeg flygtede. Hvis jeg var blevet i byen, så ville han blive ved med at komme tilbage og lede efter mig, fortæller hun.

Det startede for seks år siden. Her blev Dorthe forelsket i en mand. Men efter forholdet havde varet et stykke tid, begyndte kæresten at slå hende.

- Han var meget voldelig. Han slog mig hårdt i gulvet og kvalte mig mens hans hoved rystede fra side til side og han vendte det hvide ud af øjnene.

Læs også Over halvdelen af kvinderne har oplevet partnervold

Volden var så brutal, at hun tre gange endte på sygehuset. Det var især når han kvalte hende, at det blev farligt.

- Da jeg blev indlagt var min tunge og mine ører helt blå. Der var rødlige pletter på mit ansigt, forklarer Dorthe Sivertsen.

Dorthe flygtede fra Sisimiut til Kangerlussuaq for at komme væk fra sin voldelige kæreste. Kæresten blev dømt til anbringelse på anstalt. Men trygheden blev kortvarig for Dorthe. Hendes ekskæreste blev flyttet til anstalten i Kangerlussuaq.

- Jeg blev chokeret. Jeg forventede ikke, at han ville blive sendt til Kangerlussuaq, mens vi var der.

Derfor kunne Dorthe ikke længere føle sig tryg i Grønland. Hun flygtede hele vejen til Danmark. Men selvom hun nu føler sig tryg, så bærer hun stadig rundt på de psykiske ar efter volden.

- Lige nu tør jeg ikke at få en kæreste. Så snart nogen kommer tæt på, så kan jeg ikke. Jeg finder altid på noget. Sådan er jeg stadigvæk. Jeg er bange for det, slutter hun.

KNR har talt med yderligere to kvinder, der er flygtet hele vejen til Danmark for at slippe ud af deres voldelige forhold. Vi er bekendt med flere tilfælde af kvinder, der er flygtet til en anden by.

Kommentarer


 

Sider