Obama mødtes med Inupiaq

Noget af det første, Præsident Obama gjorde i Alaska var at sidde ned og lytte til nogle Inupiaq og andre oprindelige folk ved et rundbord. Flere af dem har han allerede mødt i Washington hvor han inviterer oprindelige folk hvert år.
03. september 2015 06:06

Reggie Joule, Inupiaq borgmester for Northwest Arctic Borough i Kotzebue, udtalte ved rundbordet at hvad de oprindelige folk i Alaska ønsker det er sikkerhed, på mange områder: Fødevare sikkerhed, økonomisk sikkerhed, energi sikkerhed. Og klimaforandring har en indflydelse på alt dette.

Med en verden der ændrer sig med klimaforandring, så er vi, oprindelige folk,  i fare for at miste meget at det der gør os til et folk med en fælles kultur, sagde Reggie Joule.

Andre oprindelige folks repræsentanter opfordrer præsidenten til at lytte til deres traditionelle viden, der kan oplyse meget om naturen og kulturen.

Jimmy Stotts, Inupiaq og præsident for ICC-Alaska, fortalte præsidenten at hvis det traditionelle fiskeri udvider sig til at inkludere kommercielt fiskeri i de arktiske vande, så skal oprindelige folk være med til administrationen og til at få et økonomisk udbytte.

Borgmester Joule sluttede rundbordsdiskussionen med at sige at Alaskas oprindelige folk ikke er imod udvikling af ressourcer. Så længe det bliver gjort på en måde der respekterer de oprindelige folks kultur, fødevare behov, energi og økonomisk sikkerhed.