Nyt behandligstilbud til voldsudøvere lanceres i dag

I dag lancerer Departementet for familie og ligestilling et nyt behandlingstilbud til personer med volds- og aggressionsproblemer i forhold til deres partner.
Foto © : European Parliament/Pietro Naj-Oleari
Skrevet af Karsten Sommer
21. november 2016 07:00

Behandlingstilbuddet har fået navnet Alliaq efter en figur i forfatteren Ole Brandts historie om fangeren Qooqa, der ønsker at bekæmpe vold og jalousi i samfundet.

Qooqa bliver vejledt af sin omsorgsfulde og vise bedstemor, Alliaq, der viser ham, at vold ikke løser problemer, men tværtimod fører til flere problemer og mere vold.

Og det er jo en problemstilling, som også kendes i samfundet i dag.

Behandlingsmålet i Alliaq er, at voldsudøvere skal erkende, at de udøver vold, og tage ansvar for volden samt lære at stoppe med at udøve vold mod deres partner.

Et behandlingsforløb i Alliaq består blandt andet af individuelle samtaler hos en psykolog. Og have fokus på at lære klienten af at håndtere konflikter og svære følelser uden at bruge vold.

- Åbningen af Alliaq er et vigtigt skridt i forebyggelsen af partnervold. Den mest effektive vej til at bryde den negative sociale arv er, at volden stopper. Det er formålet med Alliaq, udtaler den ansvarlige naalakkersuisoq, Sara Olsvig.

Alliaq har psykologer i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq og Ilulissat og samarbejder med behandlingstilbuddet Dialog Mod Vold om behandlingsmodeller og supervision.