KNR Nyheder på KNR lysavis

Fra i dag fredag kl. 12.00 ruller de første KNR nyheder og informationer hen over skærmen på den nye lysavis på ”Sky-walken” imellem de to KNB/Brugsen bygninger på gågaden i Nuuk centrum.
24. oktober 2014 12:20

KNB og KNR har i længere tid samarbejdet om opgaven, som nu betyder, at KNRs nyheder og andre informationer spredes lynhurtigt i Hovedstaden til glæde for alle som befinder sig i bymidten.

”Projektet er realiseret som en del af synliggørelsen af KNR overfor vore kunder og det er vores håb, at alle interesserede vil komme med forslag og ideer til vores nye medieplatform”, udtaler KNRs direktør Søren Lennert Mortensen og fortsætter; ”Vi lever jo i et informationssamfund og i fremtiden vil alle dem som afholder ”loppemarked” på gågaden i Nuuk, være blandt de bedst oplyste i landet.

 

Ingen reklamer på lysavisen

Ingen andre end KNR kan lægge nyheder og informationer på lysavisen - KNR har nemlig 100% råderet over skærmen. Det bliver således primært KNR news og informationer om vore radio- og tv programmer, som i fremtiden ruller over skærmen, men også andre vigtige oplysninger til borgerne, kan finde vej til det nye medie, som kendes fra andre hovedstæder rundt omkring i verden.

Vi arbejder på blandt andet at kunne vise vejrsituationen i de grønlandske byer på skærmen, og
faktisk er det kun fantasien der sætter grænser for anvendelsen af skærmen.

 

Spørgsmål og gode ideer angående lysavisen modtages med glæde af Claus Nissen cln@knr.gl som er
projektleder på denne helt nye medieplatform, eller kan rettes til KNRs direktør Søren Lennert
Mortensen smo@knr.gl