Nye varme kilder i Kangersuatsiaq




Tre steder inde i den idylliske bygd Kangersuatsiaq syd for Upernavik, kommer der noget hvidt røg fra jordens overflade. Indbyggerne i bygden har aldrig oplevet nogen lignende.
- Forestil dig en ryger, der puster hvid cigaretrøg. Så tydeligt kommer røgen fra klippesprækkerne, siger Wilhelm Kristiansen til KNR.
Røgen, der startede i fredags er dog stoppet nu. Men klippesprækkerne har været så varme, at der er groet grønt græs under stenene. Og det sker selvom temperaturen målte under 21 graders frost. En af indbyggerne har stået oven på disse sprækker, og kunne fortælle at det føles så varmt, at det kan samlignes med varme fra radiatoren, hvis man står tæt på.
Og man kan ikke kun føle varmen i disse sprækker. Der kommer også sommerlugt op fra sprækken.
- Lugten er den samme som den duft, der kommer fra jorden om sommeren, siger Wilhelm Christiansen.
Wilhelm Kristiansen siger overfor KNR.gl, at de varme kilder ikke ligger langt fra hinanden. Og at de befinder på en omkring 50 meters højde fra havets overflade.