Ny teaterchef vil udvikle grønlandsk teater

Der skal ikke vendes op og ned på alt, når Grønlands Nationalteater får ny chef efter nytår. Til gengæld lover Susanne Andreassen, at hun vil have fokus på både at styrke de glade amatører, men også at udvikle grønlandsk teater og lave nogle flotte produktioner.
Skrevet af Malu Pedersen
02. august 2015 12:05

Susanne Andreassen bliver efter nytår den nye chef for Grønlands Nationalteater, og hun vil fokusere på at styrke amatørteater og udvikle den grønlandske teater.

- Jeg har tænkt mig, at bygge videre på det der er. I forhold til amatørsiden og få den styrket omkring i landet også i forhold til de kunsteristiske niveau, siger Susanne Andreassen.

Susanne Andreassen er 37 år og har en baggrund i dramaturgi som Bachelor of Arts fra Århus universitet, hun har arbejdet med forskellige kulturarrangementer bl.a i Grønlands kulturhus Katuaq.

Læs også Ny teaterchef på Grønlands Nationalteater

Vil skabe engangement

Susanne Andreassen har to ting, hun særligt vil arbejde med når hun bliver teaterchef. Hun vil for det første skabe noget engagement i amatørteatrene og inddrage amatørerne i forskellige workshops.

Herudover er fokus selvfølgelig også på National Teatrets egen scene.

- Den anden side er at lave nogle rigtigt gode forestillinger.

Den tidligere teaterchef Svenn Syrin har ikke mindst arbejdet med at udvikle skuespilleruddannelsen, og den glæder Susanne Andreassen sig til at nyde godt af.

- Og nu hvor skuespillerskolen er etableret, hvor vi rent faktisk uddanner skuespillere, så er der rigtig god grobund for, at benytte dem og fået lavet rigtig flotte produktioner, siger Susanne Andreassen, som tiltræder den 1. januar som teaterchef for nationalteatret, hvor hun altså afløser Svenn Syrin.