Ny samarbejdsaftale skal skabe rammer for et sundt og aktivt liv

Der skal blandt andet sættes fokus sundhed og bevægelse i folkeskolen, og afholdes flere internationale sportsarrangementer på et højt sportsligt niveau i Kommuneqarfik Sermersooq.
Foto © : Kommuneqarfik Sermersooq
Skrevet af Karsten Sommer
12. december 2016 08:43

Det er noget af det der står i en ny samarbejdsaftale mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Idrætsforbund, med henblik på at skabe rammer for et sundt og aktivt liv hos borgerne i kommunen.

Poul Hansen, udvalgsformand for Børn, Familie og Skole i Kommuneqarfik Sermersooq, og Finn Meinel, næstformand i Grønlands Idrætsforbund satte fredag eftermiddag underskrift på den ny samarbejdsaftale:

- Samarbejdet med GIF er en unik mulighed for at løfte alle i samfundet ind i et sundere liv. Vores mål er, at vi sammen skaber en mulighed for gode rammer til borgerne, med høj livskvalitet fra barndom til alderdom, udtaler Demokraten i en pressemeddelelse.

Kommunen og GIF vil desuden samarbejde om at styrke frivilligheden inden for idrætten igennem et fælles medlemsregistreringssystem for foreningerne.