Ny helårsvej mellem Nunavik og Tuktoyaktuk klar

I denne uge bliver drømmen til en realitet i det vestlige Arktis, en længe ønsket vej kan tages i brug.
Foto © : Tania Liu/Flickr Creative Commons
14. november 2017 13:29

I over 50 år er der blevet drømt og talt om en helårsvej fra Inuvik, som er hovedstaden i Inuvialuit området i det vestlige Arktis, til bygden Tuktoyaktuk, der ligger på kysten af det arktiske hav.

Den 140 km lange grusvej, er nu færdig, og vil officielt blive åbent i denne uge.

Ikke nok med at vejen hovedsagligt er blevet bygget af lokale folk, som var blevet oplært til arbejdet, så var alle byggematerialerne også lokale, da de kom fra Nordvestterritoriet. Så der er meget at være stolte over.

Nordvestterritoriets regeringsleder, Bob McLeod, udtaler til KNR Nyheder, at han også er meget stolt over, at byggeriet af vejen både overholdt budgettet og tidsplanen, så den nye vej blev færdig som planlagt.

Vejen har kostet 1,5 milliarder kroner og tog lidt over tre år at bygge.