Ny havnechef i Sisimiut

Solvej Skifte, der oprindeligt kommer fra Nuuk, er blevet havnechef i Sisimiut den 1. januar, oplyser Royal Arctic Line.
Skrevet af Noah Mølgaard
08. januar 2013 04:59

Solvej Skifte kan nu skrive havnechef på visitkortet efter at hun er blevet havnechef i Grønlands næststørste by fra 1. januar. Hun afløser Karl Willadsen, der flytter til Nuuk, hvor han bliver leder af det kommende grænsekontrolsted.

- Jeg glæder mig til de mange nye udfordringer, siger Solvej Skifte.

- Jeg har været utrolig glad for mit job i flytteservice, og derfor er det lidt hårdt at forlade, da jeg har været med til at bygge det op fra starten, siger Solvej Skifte.