Ny chef for digitalisering

Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har ansat John Siegstad som ny styrelseschef for Digitaliseringsstyrelsen. Det skriver Selvstyret i en pressemeddelelse.
Skrevet af Thomas Munk Veirum
25. marts 2017 13:17
Versionist Jaaku Lyberth

John Siegstad kommer fra en stilling som planlægningschef hos Tele-Post, hvor han ifølge pressemeddelelsen har arbejdet mere end 20 år og beskæftiget sig med ledelse, strategi og teknologi indenfor forskellige områder.

- Med mere end 18 års ledererfaring og en MBA-uddannelse, mener vi, at vi har fundet den helt rigtige profil til at føre Digitaliseringsstyrelsen videre, udtaler departementschef i Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Lone Nukaaraq Møller.

og hun siger videre:

- John har indgående kendskab til vores nationale muligheder og udfordringer indenfor digitaliseringsområdet, og vi er derfor helt overbeviste om, at han er det perfekte match for Digitaliseringsstyrelsen.

LÆS OGSÅ Selvstyret skal sikre sig bedre mod cyberspionage

 

LÆS OGSÅ Nu sker der noget med digitaliseringen