Ny bog om tvangsfjernede Inuit-familier

I 1959 blev den nordligste herrnhut bygd i Labrador lukket og indbyggerne tvangsflyttet. Og i denne uge udkom bogen, Dispossessed, som handler om den skæbnesvangre dag for mere end 50 år siden.
Den nedlagte bygd, Hebron, som den ser ud i dag Foto © : Linkum Tours/Flickr Creative Commons
01. marts 2017 11:31

Det kom som et chok for indbyggerne i herrnhut-bygden Hebron, da det under gudstjenesten påskesøndag for snart 58 år siden blev annonceret, at alle skulle flytte fra den lille bygd.  

Hebron blev oprettet i 1831, og var på nedlæggelsestidspunktet hjem for 51 Inuit-familier, som ikke blevet spurgt til råds og havde for den sags skyld heller ikke noget at skulle have sagt, da beslutningen allerede var taget af Labradors regering og herrnhut-missionen i fællesskab.

En ny bog om tvangsflytningen, “Dispossessed” blev udgivet i denne uge i Montreal.

Familier blev adskilt

Bogens forfatter, Carol Brice-Bennett, udtaler til KNR at Inuit fra Hebron blev adskilt fra deres familier og spredt ud over hele Labrador, hvor de ikke hverken kendte de lokale folk eller de lokale fiske- og jagtmuligheder.

Mange af de tvangsflyttet har været præget af det hele deres liv.

Sophie Keelan, som kun var 9 år, da hun blev tvunget væk fra Hebron, udtaler til KNR, at hun både mistede sin identitet som inuit og som herrnhut.

Hun fortæller desuden, at hun hvert år sejler tilbage til Hebron for at genopleve sin identitet på de steder, hvor hun legede som barn, før hun blev tvangsflyttet.

Bogen kan downloades gratis her.