Ny beredskabsaftale mellem Grønland og Danmark

Foto © : KNR
29. august 2016 09:19

En ny beredskabsaftale mellem Grønland og Danmark skal gøre det muligt for Grønland at bruge Beredsskabsstyrelsen til uddannelse og rådgivning.

Aftalen åbner for at redningsberedskabet i Grønland kan deltage i faglige kurser og få rådgivning fra Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab i akutte situation som for eksempel ved udslip af farlige stoffer, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Aftalen bliver underskrevet denne uge af Naalakkersuisut og forsvarsminister Peter Christensen, som denne uge er i Grønland.

I dag deltager ministeren i Forsvarets informationsdag i Nuuk. Formålet er at rekruttere unge fra Grønland og fortælle om karrieremulighederne i Forsvaret.