Håndbold Nuuk-hold blev igen grønlandske mestre

<p>Favoritterne til mesterskabstitlen fra GSS, både damer og herrer, vandt igen i går søndag.</p>
Foto © : KNR/Mads Pedersen
27. april 2015 05:36
Versionist Simon Uldum -

Der var ellers lagt op til nogle spændende finalekampe, men helt spændende blev de aldrig.

GSS viste sin kampstyrke over for Norsaq HC, og vandt overbevisende med 30-14. GSS kom godt fra start, hvor Norsaq HC i en længere periode havde svært ved at få bolden i nettet. De få chancer spillerne fra Aasiaat fik, blev reddet af GSS' målvogter Iisaaq Olsen, og Norsaq HC fik derfor ikke gang i spillet. I anden halvleg stod det hurtigt klart, at GSS ville genvinde mesterskabstitlen. 

I damernes finalekamp mødtes GSS og NÛK, og her var det tydeligt at GSS havde forberedt sig grundigt op til kampen. Dog var det GSS-målvogteren Aviaaja Heilmann der afgjorde kampen. Hun fik reddet over ti mål og kampen endte med 20-15 til GSS.

Damerne og herrerne fra GGS, kunne dermed endnu engang bryste sig med, at have genvundet mesterskabstitlen.

                LÆS OGSÅ Tre gange Nuuk mod Aasiaat i håndboldfinalerne

 

Følgende blev udpeget til årets hold:

Hos damerne:
Målmand: Aviaaja Heilmann, GSS. Stregspiller: Nivi Berthelsen, GSS. Playmaker: Najaaja Lyberth, GSS. Venstre back: Lykke Frank Hansen, GSS. Højre back: Christina Lange, Nûk. Venstre fløj: Sascha Kilimi, Nûk. Højre fløj: Anja Heilmann, SAK.

Hos herrerne:
Målmand: Isak Olsen, GSS. Stregspiller: Eqalunnguaq Kristiansen, GSS. Playmaker: Muusaarannguaq Ostermann-Søholm, Norsaq HC. Venstre back: Gustav Ostermann Egede, Nûk. Højre back: Danny Brandt, GSS. Venstre fløj: Lars Ole Lyberth, GSS. Højre fløj: Inuujuk Ostermann-Søholm, Norsaq HC.

Topscorere:

Hos damerne:

Gerdaaraq Ingemann, N-48, med 54 mål. Lykke Frank Hansen, GSS, med 35 mål. Linda Madsen, SAK, med 31 mål.

Hos herrerne:

Inuujuk Ostermann Søholm, Norsaq HC, med 56 mål. Nuka Peter Ottosen, N-85, med 46 mål. Og endelig  Miki Johnsen fra NÛK med 45 mål.